Torsdag i sidste uge havde børneinstitutionerne »Lunden« og »Solsikken« ved Lundevej i Nibe kaldt til indvielse. Børnehuset »Lunden« er den institution, som er bygget efter »Landsbyen«, og den nærtliggende Børnehaven »Solsikken« er ombygget.

Rådmand Mai-Britt Iversen roste byggearbejdet ved både Børnehuset Lunden og Børnehaven Solsikken. Men ikke mindst det pædagogiske arbejde, der ligger til grund for den nye børnehave – og tilmed tålmodigheden fra børn og voksne i byggeperioden.

Børnene i Børnehaven Solsikken leverede en gang tromme-dans til ære for de fremmødte gæster ved indvielsen af den ombyggede børnehave. Her er det Anna Mai, Ida, Anne E. og Rebekka.

Rådmand Mai-Britt Iversen (S) var på indvielsesdagen mødt frem for at lykønske børn, medarbejdere og forældre med de nye omgivelser.

Børneinstitutionen »Landsbyen« blev som bekendt lukket for ca. to år siden, og siden har arbejdet med planlægning, midlertidig placering af børnehave og vuggestue, byggeri og indretning foregået.

Mai-Britt Iversen var ganske imponeret over det arbejde, der er udført; ikke blot af rådgivere, teknikere og håndværkere – men jeg er i mindst lige så høj grad imponeret af det engagement, der er vist fra personalet og øvrige voksne – samt børnene, der nu har fået helt moderne og indbydende rammer i de nye institutioner.
Børnene i »Lunden« havde bl.a. lavet tegninger fra miljøet i det nye børnehus.
Børnehuset »Lunden« er således nybygget, mens »Solsikken« er kraftigt ombygget.

Efter taler og fremvisning af den nybyggede institution gik deltagerne den korte vej til »Solsikken«, hvor der ligeledes blev vist rundt,. og børnene optrådte nogle af børnene sammen med pædagog Merete Ørbæk Bach med »trommedans«

De to nye institutioner udmærker sig med et ude-areal, der er større end mange andre institutioners, og her kan børnene boltre sig i bl.a. nyplantede »skove«, som måske først når over deres hoveder, når næste generation er rykket ind om et par år.
Ude som inde er der rige muligheder for inspiration til nye og anderledes aktiviteter.

De to institutioner fremstår:
Børnehuset Lunden:
Vuggestue og børnehave for 0-6 årige, hhv. 20 og 40 pladser. Personale på 14 ansatte.

Børnehaven Solsikken:
Børnehave for 3-6 årige, normeret til 38 pladser.
Personale på 6 ansatte.