FODBOLD, serie 3:

Nibe Boldklub – Sebber IF: 2-0 (0-0)

Mål: 1-0 og 2-0: Nicolai Nielsen. 

Tirsdag aften var der lokalopgør på Nibe Stadion mellem førsteholdene fra Nibe Boldklub og Sebber IF.

Første halvleg blev en taktisk affære, hvor de to hold spillede meget henholdende og begge var bange for at komme bagud. Der var rigtig mange dueller midt på banen uden egentlige målchancer. Holdene gik derfor til pause med 0-0.

I anden halvleg kæmpede Nibe sig til overtaget og bragte sig fortjent foran efter 70 minutters spil, hvor Nibe kombinerede godt og Mick Andersen spillede bolden ind i feltet, til en fri Nicolai Nielsen som sikkert omsatte afleveringen til 1-0.

Med 5 minutter tilbage lukkede Nibe definitivt kampen da Andreas Schunck fandt Nicolai Nielsen som endnu engang scorede sikkert til 2-0, som også blev kampens resultat.

Tirsdag i kommende uge spiller de to hold igen; denne gang på Sebber Stadion i Valsted.