- Søndag, 18. oktober 2015
En sejr til Nibes førstehold efter en kamp mod Nøvling, hvor sejren aldrig rigtig var i fare.

Nibes topscorer blev Camilla Kvist med 6 mål, det samme antal scorede Christina Bruun.
HÅNDBOLD, Damer serie 2
Nøvling IF - Nibe HK: 21 - 26 (8-13)
Mål for Nibe: Camilla Kvist 6 mål, Christina Bruun 6 mål, Sofie Klitgaard 4 mål, Mette Møller 3 mål, Marie Dalum 2 mål, Elisabeth Aggerholm 2 mål, Anne Sofie Nøhr 1 mål, Lene Skak 1 mål, Astrid Dalum 1 mål.
Nibe starter kampen godt, og vores aftaler inden kampen lykkes, siger Nibes træner Christian Jensen. Efter 15 minutter får Nibe dog en en down-periode på godt 10 minutter, hvor det ikke kører på skinner, men de sidste 5 min af første halvleg får Nibe atter overtaget og formår at komme foran med 5 mål ved pausen.
2. halvleg starter rigtig fint med en smule øget tempo de første minutter, men tempoet falder dog igen. Det lykkes imidlertid at mindske Nibes down-perioder i 2. halvleg, men med den flotte føring på 5-6 mål lykkes det at holde dampen oppe, og holdets to dygtige målmand tager nogle vigtige bolde vigtige perioder i kampen. Med den indsats lykkes det at holde Nøvling på afstand og Nibe kunne køre sejren i hus.
Nibe har nu fire points efter to kampe. Næste kamp står lørdag mod IF Frem Skørping HK på hjemmebanen i Nibe Idræts- & KulturCenter.










