Magnus Gregersen, St. Restrup IF, og makkeren Nicolaj Wolf, Hvidovre BC, vandt UllA doublerækken ved Yonex Denmark Junior i Odense.

Badminton - Double herrer U11A

I forbindelse med, at hele verdenseliten i badminton var samlet i Odense til ”Yonex Denmark Open”, i efterårsferien, så have arrangørerne, som noget nyt, også inviteret de bedste ungdomsspillere fra hele Danmark til ”Yonex Denmark Junior”. Denne invitation havde hele 650 ungdomsspillere takket ja til.
St. Restrup IF havde i U11A doublerækken Magnus Gregersen med, som dannede makkerpar med Nicolaj Wolf fra Hvidovre BC.
I den indledende pulje skulle Magnus og Nicolaj op mod to andre par. Første kamp var mod Rasmus Espersen og Tore Dam Pedersen fra Holbæk. Denne kamp vandt Magnus og Nicolaj med cifrene: 21/18 - 16/21 - 21/19. Anden puljekamp var mod Marcus Rindshøj, Lyngby, Oscar Sunekær Bertelsen, Ringsted. Denne kamp endte også med sejr til Magnus Gregersen og Nicolaj Wolf. Denne gang efter to sæt; 21/14 – 21/17. Dermed kunne de to drenge se frem til en spændende finalekamp mod Andreas G. Mathiasen og Casper Thyrring Pedersen, som havde vundet deres indledende pulje. Finalespændingen var tilstede i første sæt, som Magnus og Nicolaj vandt 21/19. I anden sæt udeblev spændingen. Dertil var Magnus og Nicolaj for stærke. Sættet blev hurtigt afgjort med cifrene 21/9. Dermed kunne de to drenge lade sig hylde som vindere af U11A doublerækken.