- Onsdag, 26. juni 2013
Sommeren og UDSALGstid hører sammen. Og atter i år lukker Nibes forretninger op for godteposen, op til ferie-tiden – og der er således mulighed for at gøre et godt køb og samtidig få glæde af det i ferien.

Det er et sommerudsalg med store traditioner, der torsdag formiddag kl. 10.00 indledes med hele 12 timers åbningstid, hvor der er alle muligheder for at finde gode tilbud i Nibes forretninger.
Nibe Handelsforening slutter op om udsalgs starten med en række ekstra tiltag fra kl. 16.00.
Her er der på Skomagertorvet opstillet hoppeborg for børnene, og der udleveres gratis slush-ice.
Fra kl. 16.00, ligeledes på Skomagertorvet, udleveres 200 gratis pølsehorn, 500 gratis pizza slices – samt gratis fadøl til de første 50 og gratis juice, ligeledes til de første 50.
Sidstnævnte er et samarbejde mellem Nibe Handelsforening og Reina Pizza Familierestaurant.
På udsalgsdagen er der som i dagligdagen i øvrigt, gratis parkeringspladser i centrum og i tilstødende områder. Blot bør man være opmærksom på, at der visse steder er tidsbegrænsning i parkeringen.










