Nibe Hånboldklubs bedste damehold, der i turneringen spiller i serie 2, er efter at være slået ud af DHF's Landspokalturnering gået videre i Jydsk Cup, hvor SBV 95 fra Salling v. Løgstør var modstanderen.

Bagest fra venstre: Ea Faurholdt, Astrid Dalum, Christina Olesen, Mette-Marie Rønneholt, Camilla Kvist, Sofie Klitgaard, Anne-Sofie Nøhr og træner Christian Jensen. Forrest fra venstre: Elisabeth Villadsen, Mette Møller, Lene Skak, Marie Dalum og Maria Agerboe.

HÅNDBOLD, Jydsk Cup, damer

SBV 95 HK (s.3) - Nibe HK (s.2): 11 - 22 (4-9)

Mål for Nibe: Camilla Kvist 5 mål, Sofie Klitgaard 4 mål, Christina Bruun 4 mål, Mette Møller 3 mål, Astrid Dalum 2 mål, Mette-Marie Rønneholt 1 mål, Lene Skak 1 mål, Marie Dalum 1 mål, Anne Sofie Nøhr 1 mål.

En kamp, der på papiret skulle vindes, og det kunne tydeligt mærkes på spillerene, lød vurderingen fra træner Christian Andersen op til kampen.

Første halveg startede meget rodet, men godt forsvarsspil og dygtige målmænd holdt hjemmeholdet fra at score. I kontra fasen og angrebsspillet kunne spillernes nervøsitet mærkes, men på trods af det formåede Nibe at komme foran til pausen.

2. halveg startede lige så rodet – og spillet fra 1. halveg fortsatte. Kampen blev for en stund lige, men føringen fra 1. halveg gjorde det muligt at holde hjemmeholdet på afstand og Nibe kunne hive en sejr hjem. Nu er der nogle ting der skal ændres inden lørdagens kamp på udebane mod 1919 fra Aalborg, slutter træner Christian Andersen.