NB's Emil Lassen afdribler en Aars spiller.

Thomas Severinsen scorer til 1-0.

FODBOLD - Serie 3

Nibe Boldklub - IK Aars: 4-0 (1-0)

Mål for Nibe: Thomas Severinsen, Nicolai Nielsen (2), Asbjørn Corfitz.

Lørdag tog Nibes serie 3 mandskab imod lokalrivalerne fra Aars. Det var en kamp mellem top og bund, hvor hjemmeholdet havde behov for en sejr for, at følge med førerholdet fra Storvorde mens Aars lå sidst i tabellen.
Det var et veloplagt hjemmehold, som startede kampen bedst og satte sig på de fysiske såvel som det spillemæssige element af kampen.  En velspillende bagkæde med Martin Sandvej og Lasse Bøgelund centralt, holdte Aars fra chancer mens en fysisk stærk Anders Bering gik forrest med mange bolderobringer og kloge igangsætninger. Det gode spil førte til flere gode chancer, men den berømte næstsidste aflevering, manglede dog skarpheden. Helt fortjent kunne hjemmeholdet dog bringe sig foran 1-0 da Thomas Severinsen, efter godt forarbejde af Christoffer Hansen og Asbjørn Corfitz, køligt kunne udplacere Aars keeperen.

Denne stilling holdte indtil pausen, hvor træner Peter Holdt opmuntrede til, at fortsætte det gode spil. Det blev også en anden halvleg hvor der stod Nibe på det gode spil, såvel som de store chancer. Med flot pasningsspil og et højt pres på gæsterne, kunne Nicolai Nielsen bringe Nibe fortjent foran 2-0 efter flot forarbejde af Emil Lassen. Kampen blev lukket, da Asbjørn Corfitz afdriblede et par Aars spillere og fra kanten af feltet sparkede bolden flot i mål. I slutfasen blev Andreas Schunck ulovligt stoppet i målfeltet og anfører Nicolai Nielsen kunne med sit andet mål, lukke kampen med resultatet 4-0.
Hjemmeholdet holder dermed trit med førerholdet fra Storvorde på en dag hvor både indstilling og pasningsspillet var i høj klasse. Nibes serie 3 mandskab står nu overfor fem spændende kampe hvor oprykning til serie 2, ikke er tabt endnu. Deriblandt to spændende lokalopgør på hjemmebane mod St. Restrup og Øster Hornum.