NB's Mathias Johansen i nærkamp, med Nicolai Nielsen (t.v.) og Thomas Severinsen (t.h.).

FODBOLD - Serie 3

Øster Hornum - Nibe Boldklub: 1-2 (0-1)

Målscorere for Nibe: Anders Bering, Asbjørn Corfitz.

På grund af kroket VM i weekenden på Øster Hornum stadion var serie 3 kampen mellem Ø. Hornum og Nibe udsat til tirsdag. Nibe startede kampen bedst og pressede Ø. Hornum tilbage på egen halvdel. De første 10 minutter havde Nibe stort set bold hele tiden og fik også scoret på et flot hovedstød af Anders Bering. Herefter gik Nibe i stå og overlod initiativet til hjemmeholdet uden de dog for alvor blev farlige.

Anden halvleg var kun 20 sekunder gammel da Nibes Asbjørn Corfitz´s langskud blev rettet af, af en Ø. Hornum spiller og gik i mål. Resten af halvlegen var meget jævnbyrdig og til sidst i kampen blev Ø. Hornum tildelt et straffe som de scorede sikkert på til kampen resultat 2-1 til Nibe.