William Malik Kærup – tildelt guldmedalje ved den afsluttende svendeprøve på Food College Aalborg.

Ved afslutningen efter svendeprøven som kok på Food College Aalborg, fik William Malik Kærup, der bor på Teglageren i Nibe, guldmedalje samt et Legat fra Fonden Dansk Gastronomi på 2500 kr, der tildeles den der gennem tre skoleophold har vist stor interesse for gastronomien og råvarebehandling samt har et medfødt talent for at smage til.

William flyttede for 7½ år siden til Nibe fra Middelfart sammen med familien. William startede som opvasker på Restaurant Bryggen Nibe, da han var 14 år, arbejdede sig op til køkkenhjælper og fik tilbudt læreplads som kok på restaurant Bryggen. Da denne ca. et år inde i læretiden gik konkurs, tog William kontakt til Dragsholm Slot, Hørve og fik tilbudt at fortsætte sin læreplads på Dragsholm slot. Det er den uddannelse, som Willian nu har afsluttet.
William fremtidsplaner er at komme til København og arbejde på et højt fagligt niveau inden for gastronomien.

Læs mere i den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis.