- Tirsdag, 2. juli 2013

Dette års mulighed for at tjekke ind på Nibe Festivals camp område benyttede mange sig af, og fra midt på tirsdagen havde mange taget opstilling, dels med campingvogne og dels i kø ved hhv. visitation og ved armbånd-påsætning.
Klokken 18 blev portene åbnet til »det forjættede land«, og måneders spænding blev udløst: »Nu er vi her!«, lød det flere gange fra små klynger af festivalgæster.
På vejen mod indgangen blev festivalgæsterne mødt med det første og nyeste indslag, nemlig en grafittimur, dekoreret af KUNSTEN i Aalborg.
På årets Nibe Festival kan deltagerne prøve at male graffiti helt lovligt. Det sker når KUNSTEN afholder grafftiworkshop på festivalpladsen. Workshoppen indvies onsdag af musikerne Klumben og Raske Penge.










