Håndværkerne var samlet til rejsegilde på Saltbodernes første afsnit, og et traktement i den anledning.

De første boliger, i byggeriet af storprojektet »Saltboderne« er nu i rejsehøjde, og torsdag blev der således holdt rejsegilde på de første fem af ti boliger i første etape.

Boligudvikler og direktør for DGU Lejeboliger, Niels Færch, erkendte ved den lejlighed, at det havde været en noget sej start for det store projekt, som i sin fulde udbygning omfatter 55 boliger. Der er nu ti boliger på vej, som vil være indflytningsklare pr. 1. november, og af disse er de syv solgt.

Anden etape af byggeriet er allerede grundlagt, og de 15 boliger i denne etape opføres også i denne omgang. På den måde bliver den samlede nye bydel med gadenavnet »Saltboderne« opført i løbet af 2011 og 2012. Senene forventes de sidste 30 boliger i hele projektet opført, og til den tid føjes endnu et gadenavn til: »Sydemestergade«.

Navnene på gaderne i den nye bydel har rødder i Nibes storhedstid under middelalderens sildefiskeri. Her var der på netop dette sted anlagt saltboder, som forestod nedsaltningen af sildene. Det var den tid konservering, for sildene kunne holde sig til senere brug.

Det nye boligbyggeri opføres i 2- og 3 etages ejendomme, med »lodret skel«, som det er anført i lokalplanen. Det betyder, at hver bolig består af to eller tre plan, og hvor alle har adgang fra gadeplan. Der opereres samlet med hele 12 forskellige størrelser og indretninger, og i byggeriet indrettes der fra efteråret enudstillingsbolig, så man på den måde kan få bedre indtryk af byggeriet og det flotte område ved Nibes havnefront, som dat færdige byggeri vil udgøre en væsentlig del af, siger en stolt Niels Færch til Nibe Avis.