Gennem de seneste år har Nibe Menighedsråd, Kulturelt Samråd, Nibe Handelsforening og Nibe Festival Fonden skabt en varm og værdifuld tradition – nemlig Julekoncerten i Nibe Kirke. I år afvikles koncerten den første advents søndags, og årets artist er Anne Dorte Michelsen.

Anne Dorte Michelsen - synger til årets julekoncert i Nibe Kirke.

Salmer og sange blandet med sange fra Anne Dortes egen musikalske skattekiste
Det er hvad der venter de 650 gæster, til de to planlagte koncerter. Vi kender alle »Sig Du Kan Li’ Mig« og »Ud Under Åben Himmel« – klassikere som så tilføres samler og sange som f.eks. »Nu Titte Til Hinanden«, »Op, Al Den Ting Som Gud Har Gjort«, og »Tænd Et Lys For Mig«, som Anne Dorte på smukkeste vis har indspillet med norske Bjørn Eidsvåg.

Unik oplevelse støtter
Som de seneste år, går en stor del af overskuddet til at forsøde tilværelsen for de ældre på Solsidecentret i Nibe. Den sidste del af overskuddet går til andre sociale formål - med det ønske at skabe glæde og fornøjelse i hverdagen.
I år er arrangørgruppen udvidet med Nibe Turistforening. Støtte fra den arrangerende kvintet er med til at sikre, at stort set hele entreindtægten går ubeskåret til minimum to støttemodtagere, lyder det fra arrangørerne. Billetsalget indledes 27. oktober.