FODBOLD, herrer serie 3

Frøstrup/Hannæs IF – Nibe Boldklub: 0-1 (0-0)

Mål for Nibe: Jeppe Agerboe Mortensen

Nibe mødte den forløbne weekend Frøstrup/Hannæs IF i fodboldens serie 3, hvilket blev til en minimal sejr til Nibe, på trods af mange gode chancer.

Første halvleg bød på mange nærkampe, og en del fejlafleveringer fra begge hold, hvilket kan skyldes regnvejret og den dermed meget våde bane. Nibe kæmpede sig flere gange frem til chancer, men formåede ikke at score. Første halvleg ender 0-0.

Nibe starter 2. halvleg med mere pres, og mere offensivt spil. Dette bliver belønnet i det 65 minut med et flot hovedstødsmål af Jeppe Agerboe Mortensen, efter et godt indlæg af Emil Lassen. Nibe fortsatte det offensive spil, og kom frem til flere gode chancer. Der bliver kæmpet hårdt fra alle mand for at beholde de 3 point. Desværre fik begge hold tildelt et rødt kort i 75 minut, efter uoverensstemmelser imellem to spillere. Nicklas Madsen må derfor forlade banen før tid. Nibe bliver 2 minutter efter nødt til at omrokere på spillerne, da anfører Nicolai Nielsen blev skadet. Dette påvirkede ikke Nibe, og spillerne formåede at holde på de 3 point resten af kampen.
Her er det især Bjarke Skau og resten af de defensive spillere, som leverede en flot præstation, og formåede at holde Frøstrup/Hannes IF væk fra Nibes mål. Kampens resultat bliver 1-0 til Nibe, hvilket betyder at Nibe fortsat er nr. 1 i puljen.