Distriktsstævne gav to 2. pladser til ung springrytter fra Rideklubben St. Restrup

Nicklas V. Andersen deltog med sine 2 springponyer ved distriktsstævnet i Fjerritslev den 30. august 2014.

Store Restrup Rideklubben var forrige weekend godt repræsenteret til distriktstævne i Han Herred - Fjerritslev. Nicklas V. Andersen havde sine 2 springponyer med og startede i 4 klasser.

Nicklas opnåede en flot 2. plads i LB * på ponyen »Clemments Ofero« og 2. i LB** på ponyen »Moon Light«. Desuden blev det også til 2 fejlfri runder i den noget sværere LA-klasse på begge ponyer. hvor han blev den første uplaceret på »Moon Light«.

Alt i alt - 4 fejlfri ridt ud af 4 - så nu mangler Nicklas kun en fejlfri LA-klasse. Så er han klar til at rykke op i en højere sværhedsgrad.