Flere gange brændte det på foran Aalborgstudenternes mål.

Dennis Søndergaard i Aktion mod en modstander. Fotos: Mogens Jørgensen.

Fredag aften skulle Nibes serie 3 mandskab rejse sig fra mandagens hjemmebanenederlag, 2. påskedag,  til rivalerne fra Løgstør.

Dagens kamp var mod Aalborg Studenterne, et ungt mandskab som ikke har haft den bedste start på sæsonen. Men en sejr kunne Nibe generobre førstepladsen i puljen, så det var et fokuseret hjemmehol, der bragte sig foran, allerede efter 15 minutters spil. Et langt indkast fra Mike Hansen, blev headet videre af Mick Andersen til Michael Rasmussen som flot tog bolden til sig, og satte den i nettet.

Kampen blev spillet på bane 1, som med en meget ujævn overflade samt et meget langt græstæppe, gjorde det svært for begge hold at spille noget poleret og pænt fodbold. Derfor var kampen præget af mange nærkampe og løse chancer i begge ender. Det var dog hjemmeholdet der havde bedst fat, og Andreas Schunck bragte hjemmeholdet yderligere foran inden pausen.

Efter pausen havde begge hold svært ved at få overtaget i kampen, og Aalborg Studenternes farlige angriber gjorde det til 2-1 på et hovedstød. Dette gav nyt energi til gæsterne, som efterfølgende havde et par store chancer. Takket være en yderst velspillende Mathias Johansen i Nibe målet, var det i stedet hjemmeholdet der bragte sig på 2-1. Michael Rasmussen var endnu engang på pletten, i en situation hvor både gæsternes målmand og midterforsvar så noget uheldige ud.

Efter dette mål satte Nibe sig igen på kampen og Morten Kurdahl gjorde det til 4-1, inden dommeren fløjtede kampen af. En kamp hvor hjemmeholdet brændte mange store chancer, men scorede på de rigtige tidspunkter og nu igen kan indtage pladsen som rækkens duks.

Kampen spiller blev Mathias Johansen