Søndag var det FN’s internationale læsedag – en dag, hvor der blev fokuseret på læsning og samvær landet over. Da de fleste børn som bekendt ikke går i skole om søndagen, markeredes dagen fredag i stedet.

På Nørholm Skole blev dagen afholdt med masser af læseaktiviteter dagen igennem, og alle skolens børn var inddraget - lige fra børnehavebørnene til de ældste skolebørn. Sidstnævnte gav bl.a. små foredrag om deres yndlingsbøger for de mindre børn, og skolens allermindste nød i fulde drag opmærksomheden fr»a de store« da de sad i små læsegrupper rundt omkring på skolen og læste for hinanden, forklarer skoleleder Steen Birkedal Nielsen.

Dagen startede med en inspirationsudstilling i gymnastiksalen, og sluttede af med et besøg af en rigtig forfatter, som gav smagsprøver på sine egne historier.

Alt i alt en rigtig vellykket dag, som forhåbentlig har givet grobund til endnu mere læse- og skrivelyst hos dem det hele handler om, nemlig børnene, slutter skolelederen.