På billedet fra generalforsamlingen ses Jeanette Fryhstyck som skal undervise i ryttermærker på RSR.

Rideklubben St. Restrup har afholdt generalforsamling, og formandens beretning var fyldt med optimisme og fremgang for klubben.

Fordoblet medlemstal

Rideklubben har fordoblet sit medlemsantal på et år, og det er lykkes  bestyrelsen at få styr på økonomien og  få fuldt hus i stalden. Året 2011 har været fyldt med masser af aktiviteter som bl.a. en del elevstævner, RSR cup, ridelejr og loppemarked. Klubbens faciliteter er også blevet forbedret i løbet af 2011. Der er blevet malet og renoveret ude og inde, og  der er  kommer ny bund i ridehallen, flotte gardiner i hallen og et nyt køkken i rytterstuen.  Rideklubben har købt tre  ponyer  og har været rigt repræsenteret til stævner  rundt om i landet. På valg til bestyrelsen var Line Hartmann, Lene Larsen og Mikal Madsen. Kun Line Hartmann ønskede ikke genvalg, og på hendes plads blev Dorthe E. Elmkær valgt.

Tre nye undervisere

Klubben er stolt over sine nye meget dygtige undervisere. Omkring sommerferien 2011 fik klubben tre nye undervisere. Mia Støvring står for det daglige i stalden og for begynderundervisningen. Julie Valentin Møland underviser de rutinerede elever i både spring og dressur. Rikke Kjær Christiansen  står for eneundervisningen af de rutinerede ryttere i dressur. Alle tre undervisere er meget vellidte af medlemmerne hvilket har resulteret i ventelister til både undervisning og opstaldning i klubben.

Ryttermærker

Året 2012 kommer også til at være et aktivt år for Rideklubben St. Restrup. Jeanette Fryhstyck tilbyder undervisning i ryttermærker både for RSR medlemmer  og ryttere fra andre klubber her i foråret.  Der bliver også afholdt to udvidede klubstævner i løbet af sommeren og så er planlægning af den årlige ridelejr også i gang, oplyser Line Hartmann.