U12 drenge AA – guldmedaljer. Øverst fra venstre (stående): Holdleder Annejette Aaby, Andreas Bang,Frederik Skoda, Christian Aaby, Emil Ullits, Træner Conníe Skoda. Siddende: Niels Vestergaard, Frederik Christoffersen,Sebastian Mortensen, Viktor Lund, Bjarke Hvilsom Andersen, Rasmus Le Dous.

U18 piger A - guldmedaljer. Piger U18: Stående fra venstre: Træner Rasmus Jonasson, Michelle Severinsen,Anne Amling Rasmussen, Maria Christensen,Josefine Birk, Maiken Buus Andersen, Asta Justesen, Træner Michael Pedersen. Siddende: Trine Valsted Andersen, Christine Sørensen, Marie Kragelund, Line Krogh Sørensen, AnneSofie Nøhr. Liggende: Sabrina Bentzon og Maria Agerboe Sondrup

U12 drenge B+C - sølvmedaljer

Kredsmesterskaberne for ungdomshold i håndbold, blev den forløbne weekend afviklet i mange haller i Nordjylland.

Nibe Håndboldklub var vært for mesterskaberne i U12 drenge AA og U 18 piger A.

Drengene mødte i den første kamp Sæby og vandt 15-10. I finalen skulle holdet møde Nøvling. 

Netop Nøvling har Nibe drengene mødt indtil flere gange i sæsonen, hvor man har spillet nogle meget tætte kampe. Så der var lagt op til en spændende finale.

Nibe vandt finalen 24-19 efter en meget tæt kamp. Så det var nogle stolte drenge der fik hængt guldmedaljer om halsen af Nibe HK´s formand Bjørn Drejer.

Nibes U 12 drenge skal efter finalesejren spille om jydsk mesterskab på søndag.

U 18 piger mødte Dronninglund  i første kamp. Kampen endte 21-11 til Nibe, som skulle møde Aalborg HK i finalen.

Første halvleg var meget jævnbyrdig, men i anden halvleg trak Nibe pigerne fra via en større bredde på holdet. Nibe vandt 19-13 og klubbens formand kunne hænge endnu et sæt guldmedaljer om halsen på et hjemmehold.

–    –    –

Ud over de 2 guldmedaljer på hjemmebane, fik U10 pige A sølv efter 2 sejre i indledende runde og en meget tæt finale som holdet tabte 8-9.

U 12 drenge B fik også en sølvmedalje efter 2 sejre i indledende runde og et nederlag på 12-16 i finalen.

Nibe 4 startede dagen med en indledende kamp i C rækken mod Biersted IF som de vandt med 6-5, derefter skulle de i semifinalen møde Dybvad/Flauenskjold. Det blev en kamp som desværre blev tabt til en bedre modstander på dagen med 11-6. Men stor kredit til Nibe spillerne og deres træner Kenneth Skov Nielsen der har formået at få dette hold så langt. Holdet blev først etableret efter nytår og har haft kort tid til at lære hinanden at kende.     

 

KLIK på billederne, og se dem større.