OPDATERET SØNDAG 6. juni: Vor Frelsers, Budolfi og Vor Frue kirkesogne i Aalborg er lukket ned.

Også Store Ajstrup, Bislev, Farstrup, Nørholm og Nibe sogne oplever høje smittetal, men tallene opstår på baggrund af ganske få smitte-konstateringer, og der er ikke akut risiko for nedlukning af de lokale sogne.

Risikoen for nedlukning ligger i, at Aalborg Kommune på baggrund af relativt meget høje smittetal i det centrale Aalborg, ligger i toppen blandt landets kommuner.

For at lukke et sogn, skal tre krav være opfyldt samtidig, nemlig at der skal være mindst 600 smittede pr. 100.000 indbyggere (incidenstal), Mindst 20 personer i alt skal være konstateret smittet, og der skal være konstateret en smitteprocent de seneste syv dage på mindst 3,0.