Aalborg Kommune passerede i den forløbne uge 100 års dagen for indsættelsen af den første socialdemokratiske borgmester. Det er fejret med udgivelse af en bog med tværsnit fra perioden – og fredag var partikammeraterne samlet ved en reception i Vejgaard Hallen.

Af: Jacob Søndergaard

Historien om ”Det røde Aalborg” er ganske lang, og i bogen med samme navn spænder den da også over godt 220 sider. Baggrunden for de 100 års socialdemokratisk styre tager sin begyndelse i en lovændring fra 1919, hvor besættelse af borgmesterposten overgår fra en kongelig udnævnelse til et folkevalgt mandat. De første to år efter den kongeligt udnævnte borgmester J.G.F. Bornemann, der var erklæret højremand (datidens konservative), valgte byrådet – uden om socialdemokraterne – Venstremanden J. P. Hansen, der efter valget i 1921 måtte se sig efterfulgt af den radikale A. F. Olsen, der som eneste radikale, formåede at samle de borgerlige bag sig og således mønstre 11 af byrådets 21 medlemmer. Igen uden om de socialdemokratiske medlemmer.

Rødt flertal fra 1925
Ved valget i 1925 opnåede Socialdemokratiet så endelig det eftertragtede flertal med 11 af de 21 pladser, og borgmesteren de kommende 20 år blev Marinus Jørgensen. Han satte sig varige spor med bl.a. gennembrydningen af Vesterbro, færdiggørelsen af Limfjordsbroen (1933) og åbningen af Aalborg Lufthavn (1938). Også 2. verdenskrig blev på mange måder en prøvelse for Aalborgs borgmester og bystyret.

Stabilt flertal gennem 56 år
Marius Andersen (den første) efterfulgte som borgmester fra 1945 til 1954, og i hans borgmestertid kunne Aalborg notere bl.a. opførelse af Aalborghallen. Jens Jensen var navnet på Aalborgs borgmester i årene 1954-1962 med et flertal bag sig på 14 mandater. I den periode blev Aalborg Væddeløbsbane etableret, Budolfi Plads blev ombygget til parkeringshus med supermarked, og byggeriet af ”Skyskraberhospitalet” – senere Sygehus Nord, blev færdigt i 1957.
Thorvald Christensen overtog borgmestergeringen i 1962 og sad til 1970. Det var i perioden, hvor bl.a. Limfjordstunellen og ”Jomfu Ane Gade” blev etableret.

Aalborg skandalen
Med en ny kommunestruktur fra 1970 var det den tidligere buskontrollør Marius Andersen (den anden!), der besatte borgmesterposten. Han fik naturligt kælenavnet ”Bus-Marius”. Marius Andersen stod i front med bl.a. etablering af idrættens ”Ungdomslegene”, byggeri af en række idrætshaller, etablering af Aalborg Universitet – og et mosgrønt badeværelse.
Sidstnævnte skabte ”Aalborg skandalen”, hvor borgmesteren midt i sagen meldte sig ud af partiet og ved valget i 1981 dannede Å-Listen. Listen kom i byrådet med seks mandater; det samme som Socialdemokratiet tabte. Socialdemokraten Kaj Kjær blev derefter ny borgmester med en konstituering blandt de borgerlige partier, men uden om Å-Listen.
Kaj Kjær fik derefter 16 år som borgmester, og kan notere sig stramme tider med lukning af bl.a. Aalborg Værft og bryggeriet Urban. Et dansk mesterskab til AaB i fodbold (1995) lunede lidt i den ellers triste tid.

Lindholm drengen
Efter 16 år som rådmand for det sociale område trådte Henning G. Jensen i 1998 til som borgmester. Fortsat med et stabilt flertal bag sig. Tiden gav både op- og nedture, bl.a. med en fyret kommunaldirektør og sekretær, men også opture med etablering af Musikkens Hus, etablering af mange nye ungdomsboliger, salg af den kommunale elforsyning, lukning af Danish Crown slagteriet i Nørresundby samt en kommunalreform, der også involverede Nibe Kommune sammen med Hals og Sejlflod.

Tilflytter gik ind i politik
Efter at være tilflyttet fra Kalundborg og uddannet sig på Aalborg Universitet, blev Thomas Kastrup-Larsen i 1997 valgt til Aalborg Byråd for Socialdemokratiet. 16 år efter kunne han så – efter en vikarperiode for sygdomsramte Henning G. Jensen – sætte sig i borgmesterstolen.
I sin tid som borgmester kan Thomas Kastrup-Larsen se tilbage på fastlæggelse af linjeføringen af den 3. Limfjordsforbindelse – en beslutning, han ikke var enig i. En forsinket gennemførelse af ”Kulturbroen” (cykelbro på jernbanebroen, red.), åbning af Musikkens Hus og udvikling af området Stigsborg – og uden for Aalborg: Omdannelsen af Nibe Torv (2015). Hertil gennemførelsen af Plus-Bus ruten gennem Aalborg.
Begyndelsen til enden blev, da der blev konstateret rod i udbygningsaftaler, og presset på borgmesteren steg. Flere dårlige sager meldte sig, og der var massiv kritik via sociale medier. Dertil et katastrofalt valg i 2021, men som ved støtte fra SF, R og EL. I juni 2023 besluttede han så at trække sig fra borgmesterjobbet efter knap 10 år, men i utide.
Efter urafstemning faldt valget så på den nuværende borgmester Lasse Frimand Jensen, som i november i år kan se frem til sin første prøve som folkevalgt borgmester. Der er nemlig valg til byrådet 18. november.