Der blev natten til onsdag indgået forlig om besættelse af borgmester- og nogle af rådmands posterne.

Efter adskillige timers forhandlinger bag lukkede døre i Aalborg Kongres- og Kulturcenter blev resultatet – eller det delvise resultat – at nuværende borgmester Lasse Frimand Jensen (S) fortsætter som borgmester.

Forhandlingerne er ført med bl.a. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, hvor Jes Lunde (RV) og Peter Larsen hver får en rådmandspost, mens Lasse P. N. Olsen får posten som formand for Forsyningerne samt et medlemskab af Økonomiudvalget.

Venstre har endnu ikke meldt ud, hvordan man stiller sig i den borgerlige valggruppe – det sker formentlig i onsdagens løb.