- tirsdag, 17. oktober 2017
Sønderholm Børnehaves børn og voksne bagte i torsdags for en rigtig god sag, nemlig for »Børnetelefonen« hos Børns Vilkår.
Der blev bagt mange flotte og forskellige kager, hvor forældre og søskende var indbudt til at spise kage til den store guldmedalje. Lad det bare være sagt, der var ingen der gik sultne hjem denne torsdag, for der var kager i lange baner og kaffe og saftevand at skylle kagen ned med.
Forældre, søskende og børnehavebørnene gjorde deres bedste, og da dagen var slut havde de indsamlet et pænt beløb til »Børnetelefonen« hos Børns Vilkår.