- fredag, 21. juli 2023
16. årige Rasmus Riise Simonsen, lokal BMX-kører fra Sønderholm, var i den forgangne uge til europa-mesterskaberne i BMX i franske Besancon – hvor han skulle forsvare sin sølvmedalje fra i fjor. I år var der 117. ryttere, der stillede til start i klassen for 16-årige drenge.
Rasmus Riise Simonsen ramte ikke første heat i de tre indledende runder, hvorfor han sluttede på en 8. plads i dette. Her efter kørte den dygtige BMX-dreng sig op, og vandt de efterfølgende to heats.
Resterende heats var udskillelses-heat, hvor de 4 bedste af 8 kører skulle gennem nåleøjet for at bane sig vej til finalen.
Rasmus kørte sig sikkert gennem dels, ¼ dels og semifinalen med to andenpladser og en enkelt heatsejr. Det resulterede sig i at Rasmus kvalificerede sig til finalen om europamesterskaberne – et finale-heat, som bestod af fire franskmænd, en brite, en schweitzer og danske Rasmus.
Finale-heatet var rigtig tæt fra start, hvor Rasmus kom rigtigt flot fra land, og kom godt ind i første sving på en 3. plads. På langsiden havde Rasmus klart mere fart i BMX-cyklen end de to foranliggende, mens til hans uheld, vil skæbnen det, at de to kørte sammen og styrtede lige ud foran Rasmus Riise Simonsen, som blev revet med i styrtet. Dermed forpassede mukligheden for medaljer, men Rasmus – sej som han er – satte sig op på cyklen og fuldførte finaleheatet, selvom styrtet kostede seriøse skrammer til både hjelm og tøj. Således sluttede den lokale BMX-rytter på en flot 6. plads.
Trods styrtet i finalen var Rasmus godt tilfreds, for løbsmæssigt kørte han finale-heatet til perfektion, men måtte se sig slået af »sort uheld«.
Næste opgave for Rasmus Riise Simonsen bliver i uge 32, hvor han er kvalificeret til verdensmesterskaberne i den skotske by Glasgow. Ved sidste års VM i belgiske Dessel nåede han hele vejen til semifinalen, hvor han efter en tæt positionskamp røg af banen og styrtede – så det bliver spændende at følge den ihærdige lokale BMX-kører, om han kan træde et skridt yderligere op af den internationale rangstige til verdensmesterskaberne.