FODBOLD – JYLLANDSSERIE 2

St. Restrup IF – Thisted IF: 0-1 (0-0)

St. Restrup IF havde ryggen mod muren til søndagens sidsterunde opgør på hjemmebane mod Thisted IF. Opskriften var klar: En sejr var udelukkende det, hjemmeholdet kunne bruge, og så skulle de rødklædte spillere endvidere have andre resultater til at flaske sig for at overlever. Både Aalborg Chang og IF Skjold Sæby skulle tabe for at St. Restrup IF kunne krybe over nedrykningsstregen.

Trods de svære odds var det et hjemmehold, der gik til opgøret med en tro på egne evner, og muligheden der lå forude. Det gav dem et klart overtag i spil og målchancer. Gennem kampens første halve time havde hjemmeholdet flere gode scoringsmuligheder, men den sidste skarphed manglede foran målet. Det kombineret med Thisteds målmand tog godt fra i målet gjorde at opgøret var helt lige efter kampens første halvleg.

Anden halvleg bibeholdt St. Restrup IF overtaget i opgøret, og det ”brændte” gevaldigt på foran Thisteds mål, men afslutningerne strøg forbi målet – og det giver som sagt inden mål. Ganske symptomatisk var det i stedet for Thisted IF, der kunne score kampens første mål efter at St. Restrup IF’s målmand Christian Nymann Jensen havde reddet det første forsøg, men på returbolden blev der scoret. Efter scoringen pressede hjemmeholdet på for en hurtig udligning, og i denne fase fik Thisted IF udvist to spillere med gule kort. Trods overtalssituationen slog hjemmeholdet ikke til i denne periode, men fortsatte med at kæmpe med alt hvad de havde til sidste fløjt. Men lige lidt hjalp der, og efter dommerens sidste fløjt måtte St. Restrup IF erkende at de må en tur ned i næste sæsons serie 1, efter en god kamp mod Thisted IF.