- Onsdag, 2. september 2026
FODBOLD: Herrer Serie 1
St. Restrup IF – SSB/GIF 5-1
Målscorere for St. Restrup IF: 1-0, 2-0 og 4-0 Andreas Lehmann, 3-0 William Elkjær, 5-1 Anders Holt
St. Restrup IF tog tirsdag aften imod SSB/GIF (Storvorde / Sejlflod / Gudumholm) på hjemmebane. Efter fire sejre i træk skulle St. Restrup forsøge at fortsætte den gode stime.
St. Restrup kom godt fra start og fik hurtigt kontrol over kampen. Efter 10 minutter blev et godt angreb spillet igennem, og Andreas Lehmann kunne gøre det til 1-0.
Hjemmeholdet fortsatte med at spille bolden godt rundt og fandt flere gange hinanden med gode kombinationer. Det førte også til 2-0, da Andreas Lehmann igen kom på måltavlen efter et godt opspil.
Efter pausen fortsatte St. Restrup med at have bolden og ventede på mulighederne. Efter 50 minutter fandt Andreas Lehmann William Elkjær ved bagerste stolpe efter et indlæg, og Elkjær gjorde det til 3-0.
Ti minutter senere var det omvendt. William Elkjær fandt Lehmann ved forreste stolpe, og han kunne dermed fuldende sit hattrick og gøre det til 4-0.
SSB/GIF fik reduceret til 4-1 med et godt skud fra kanten af feltet, men St. Restrup havde stadig godt styr på kampen.
Kort før slutfløjt kom den sidste scoring. William Elkjær tog et godt sololøb langs siden og spillede bolden ind til Anders Holt ved bagerste stolpe. Holt kunne sætte bolden i sikkert i mål til 5-1.
Dermed fik St. Restrup den femte sejr i træk. Med tre kampe på seks dage gav den store føring også mulighed for at spare nogle spillere i en travl periode.
St. Restrup har dermed fået en rigtig god start på sæsonen. Allerede torsdag venter næste kamp, hvor holdet gæster Aars.









