FODBOLD: Herrer Senior - Serie 1
Hadsund B - St. Restrup IF 0-0

Efter en pause på over en uge skulle St. Restrup IF lørdag tilbage på banen, da holdet gæstede Hadsund Boldklub. Med en sejr kunne St. Restrup gå op og dele førstepladsen med netop Hadsund.

Det blev dog ikke til de store målchancer i en kamp, hvor St. Restrup havde mest boldbesiddelse, men havde svært ved at få skabt noget afgørende foran mål. Hadsund stod godt imod, og det meste af kampen blev spillet uden de helt store muligheder.
Lige inden pausen var St. Restrup tæt på at komme foran. Efter et hjørnespark steg Lasse Møldrup til vejrs og sendte et hovedstød på overliggeren, men bolden ville ikke i mål.

Efter pausen fortsatte billedet med St. Restrup mest på bolden, men uden at holdet for alvor fik spillet sig frem til chancer. Hadsund havde heller ikke meget at byde ind med offensivt, og derfor endte kampen uden scoringer.
Kampen blev samtidig en mulighed for Peter Lehmann, som fik sin debut for St. Restrup IF.
Med det ene point holder St. Restrup sig fortsat med i toppen af Serie 1, men måtte nøjes med en pointdeling i Hadsund.
Næste kamp venter søndag den 20. september klokken 13.00, hvor Kristrup B gæster Frejlev. / KS