Masser af aktivitet i Nibe midtby fredag aften!

Det bliver med ord fra den ene af Nibes store kulturinstitutioner til den anden, når Kulturnat Nibe fredag indledes på Torvet i Nibe.

Når børnene har taget det første indslag til sig fredag eftermiddag og Aalborg Garden har musiceret på Torvet, vil den ene af Kulturnattens tovholdere, Willy Kær, introducere Kulturnatten, hvorefter festivalleder Peter Møller Madsen holder den egentlige åbningstale.

Og som ved andre festlige lejligheder bliver det så op til Nibe Marineforenings kanonlaug at skyde Kulturnatten i gang.

Læs hele programmet for Kulturnat Nibe: LÆS HER

Festivalleder Peter Møller Madsen – åbner dette års Kulturnat Nibe – og giver arrangementerne nogle ord med på vejen.

 

Aalborg Garden spiller op før og i forbindelse med åbning af årets Kulturnat Nibe.