Provst Jens-Anders Djernes fratræder og holder på søndag sine sidste gudstjenester i Nibe og Vokslev kirker.

Provst i Aalborg Vestre provsti Jens-Anders Djernes forlader pr. 30. november sit embede gennem 29 år og går på pension. Han blev i 1989 indsat som efterfølger for daværende sognepræst Karl Sloth Kristensen, og siden har såvel embedet, Nibe og Vokslev sogne, samfundet som helhed og selve kirkelivet udviklet sig markant. På søndag holdes der afskedsgudstjenester i Vokslev og Nibe kirker.

Ved sit 25 års jubilæum i 2014 som kirkebogsførende sognepræst i Nibe og Vokslev sogne, åbenbarede Jens-Anders Djernes, at han efter en halv snes års ansættelse overvejede at skifte embede. Ikke fordi, han på nogen måde var utilfreds eller træt af sine gøremål og faglige område, men mest for den personlige udviklings skyld.

De nærmere overvejelser og familiens allerede dengang stærke tilknytning til Nibe og Vokslev mundede i stedet ud i, at han forblev i embedet og søgte i stedet funktionen som provst, der i dag som dengang er et halvtids embede – parallelt med, at embedet som sognepræst blev reduceret til et halvtids embede.

– Denne prioritering gav mig de personlige udfordringer, jeg på dette tidspunkt havde brug for, og jeg er i dag meget glad og tilfreds med, at det gik som det gik – og jeg derfor fortsat har kunnet virke i området her, sagde han ved 25 års jubilæet. Og derfor også udtrykket, som blev til denne artikels overskrift: »Undskyld, jeg er blevet her så længe . . .«

–    –    –

Nibe Avis havde for kort tid siden sat Jens-Anders Djernes stævne med henblik på at gøre status og se lidt tilbage på de 29 år som sognepræst i de to sogne, der på mange måder ligner hans hjemegn på Mors, hvor han voksede op i tæt kontakt med et lokalsamfund, et land(brugs) opland og med fjorden.

Læs hele artiklen i denne uges trykte udgave af Nibe Avis.
LÆS HER

wJens-Anders-Djernes-indvier-Jubleren0832
wDjernes-fortller-om-SktJrgenDragen0530
wDjernes-joker
wBiskopJens-Anders-Djernes-25-ars-jubilum1327
wGrossbllDjernes-57
wMorgenholdet-Havnens-Dagmodtagelse-J-A-Djernes0082
wTroels-KlvedalNibe-Kirke0571
wTroels-KlvedalNibe-Kirke0581
wJens-Anders-Djernes-vsognegarden7079