Garder Andreas Bang Nielsen, som er opvokset i Nibe, fik den forløbne uge overrakt »Dronningens Ur« af Hendes Majestæt Dronningen på Den Kongelige Livgardes kaserne ved Dronningens Urparade.

»Dronningens Ur« er en hædersbevisning, der overrækkes til den garder, der af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste ved afslutningen af tjenestetiden. Garderen udpeges af de foresatte og kammeraterne, der i udvælgelsen lægger vægt på både god soldatertjeneste og på godt kammeratskab.

Garder Andreas Bang Nielsen med Dronningens Ur, som han her netop har modtaget.