- Fredag, 30. oktober 2020
Pastor emeritus Annelise Søndengaard, Lild Strand, er konstitueret som sognepræst i Nibe og Vokslev sogne fra 1. december til udgangen af februar. Situationen opstod, da nu tidligere sognepræst Gerda N. Jessen fra 1. november er udnævnt til domprovst i Aarhus.
Annelise Søndengaard var gennem 37 år sognepræst i Elev – Elsted- Lystrup sogne, nord for Aarhus, og tidligere var hun præst i Aalborg Skt. Markus.
Siden sin pensionering i 2014 har hun virket som valgmenighedspræst i Klim – Hannæs fra 2016.
I embedet som provst er provst Ole Rysgaard, Aalborg Nordre Provsti konstitueret.








