Danmarks kamp mod England i turneringen om Europamesterskabet i fodbold blev også den sidste for det danske landshold.

På Torvet i Nibe var der i lighed med Danmarks første fem kampe også onsdag aften linet op med en storskærm, og rekordagtige 200 tilskuere var mødt frem til hvad, der skulle blive godt to timers kamp om en plads i finalen.

Danmark fik kampens første mål ved Mikkel Damsgaard på frispark, og så kogte de 200 rød-hvid klædte tilskuere over i en fodbold-rus, som dog aftog, da England fik udlignet efter en dramatisk kamp foran det danske mål, hvor en presset dansk anfører Simon Kjær måtte give selvmål til stillingen 1-1.

Den ordinære kamp sluttede således 1-1, og der måtte forlænget spilletid til. Her formåede England at fremtvinge et straffespark, som danske Kasper Schmeichel ganske vist klarede i første omgang, men en ripost blev opfanget af Englands Harry Kane, som dermed scorede det afgørende mål til kampens slut resultat 2-1.

Stemningen fra kampens start var dermed aftaget noget på Torvet i Nibe, men kampens højdepunkter på tilskuerpladserne lader vi her stå for en tid.

IMG5283
IMG5274
IMG5327
IMG5326
IMG5337
IMG5356
IMG5371
IMG5381
IMG5406