Foreningen »Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred« havde i sidste uge henlagt ét af sine landsdels- interessante rundvisninger i Nibes gamle og centrale bydele.

Udgangspunktet var 1870'ernes Nibe, hvor Carsten Bach Nielsen, historiker og forfatter til bøger om »Borgmesteren« (Chr. Preetzmann, red) tager udgangspunkt i den periode, hvor Preetzmann var borgmester i Nibe.

Turen, der havde deltagelse af omkring 40 medlemmer og interesserede, tog sit udgangspunkt på Nibe Havn, hvorfra områderne med Kræmmergade, Toften, Lille Nørregade, Torvet, Skomagergade, Genboløsgade, Kildegade, Strandgade og retur til havnen, var området, hvor Carsten Bach Nielsen kommenterede dels de bygninger, der blev passeret og det liv og de personer, der i 1870'ernes Nibe virkede og havde deres funktioner og deres udkomme til livet.

Blandt de emner, som Carsten Bach Nielsen berørte, var Tydedalens, vandløbets forløb og stedet (»Snogpøtten«), hvor de sidst i 1890'erne blev lagt sammen til ét vandløb.

Endvidere blev én af Nibes brande omkring Torvet berørt, og deltagerne fik forklaringen på, hvordan Nibes centralt Torv var opstået. Samtidig kommenterede Carsten Bach Nielsen særligt »Tinghuset‚ der blev bygget i 1872, og som dermed kan fejre 150 års jubilæum i år.

Endelig kommenterede Carsten Bach Nielsen »Købmand Mørups Gård«, som er den hvide bygning på hjørnet af Kildegade og Strandgade, og hvor Nibes »kommunekontor« med borgmester Preetzmanns virke. Endvidere beså deltagerne huset i Grønnegade, hvor borgmester Preetzmann boede privat, og hvor han dels boede med sin kvindelige bekendte, mens han havde efterladt sin lovformelige hustru i København. Preetzmann var lejlighedsvis også digter, og også dette fik nogle ord med på vejen fra Carsten Bach Nielsen.