- Mandag, 25. juli 2022
Ad Nordre Havnevej, der adskiller jollehavnen fra lystbådehavnen på Nibe havn, finder man et nyligt opsat træ.
Ud fra træets stamme vokser duskevis af – kruspersille – som de fleste bruger til krydderi i forskellige sammenhænge.
Aalborg Kommunes opfordring lyder på, at alle kan plukke en »dusk« kruspersille til eget brug – pynt på madpakken eller når der ellers skal kokkereres.
Kigger man nærmere på den opsatte vejledning på stedet, finder man desuden en opskrift på persillepesto.








