- Mandag, 25. november 2024
HÅNDBOLD: Kvinder, 2. division
Nibe HK – Silkeborg-Voel KFUM: 31-20 (16-12)
Mål for Nibe: Julie Jensen 11, Line Helenius 5, Serine Nord - Karoline Engstrøm og Marie Hjortshøj hver 4, Marie Dalum, Sara Nord og Anne Baand hver 1 mål.
Lørdag eftermiddag tog Nibe HK 2 div damer imod topholdet Silkeborg/Voel KFUM.
Kampen startede meget lige, og efter 20 min spil førte Nibe 9-8, men i de sidste 10 minutter fik hjemmeholdet slået et hul på 4 mål, takket være et godt forsvar og nogle gode redninger, og går til pausen foran 16-12.
Nibes træner Mogens Roed forklarer:
– I pausen snakker vi meget om, at det er vigtigt at få taget den rigtige højde på deres to gode skytter, samtidig de med at vi skal pakke sammen om deres stregspiller. Vi spiller vel nok sæsonens bedste halvleg, og holder Silkeborg nede på 8 mål i 2. halvleg, og vi scorer på vores chancer i angrebet, noget som var i fokus inden kampen. At vi ind imellem stresser og måske spiller i for højt tempo, især når de tager Julie væk, det prøver de også denne gang, men vi løser den opgave rigtig godt, og vinder 2. halvleg med 15-8 efter en meget flot kamp.
– Kampen viser også, at vi sagtens kan spille op mod samtlige hold i puljen, og denne kamp har virkelig givet alle os omkring holdet en masse selvtillid.
Hele holdet fortjener ros, men Ida Østergaard i målet og Julie Jensen og Serine Nord i angrebet spiller rigtig stærkt. / JS
Næste kamp er på udebane mod Søndermarken på lørdag den 30/11 kl. 15.30.
Se flere billeder fra kampen i Nibe, hvor Silkeborg blev sendt hjem med et 11-måls nederlag.