Nibe Avis har mødt Anna Døssing Gunnertoft, provst for Aalborg Vestre Provsti, Sygehusprovst i Region Nord og sognepræst ved Nibe-Vokslev kirker, en dag på kontoret, hvor hun fortalte om sit virke og om dagligdagens opgaver.   

Det berørte hele familien
1 maj 2021 var dagen, hvor Anna blev sognepræst i Nibe og Vokslev, og fra samme dato blev hun kreeret som Provst for Aalborg Vestre Provsti. 

At blive prikket på skulderen af biskoppen med en mulighed for at blive provst, skabte stor glæde, men også eftertanke, for det krævede ikke kun at Anna sagde ja, det krævede i den grad også et ja fra hele familien, som også består af Annas mand Jakob og deres tre børn. Familien var på det tidspunkt bosat i Århus og med provstegerningen hørte også bopælspligt i Præstegården i Nibe. Som i enhver anden familie hvor vigtige ting overvejes grundigt inden det besluttes, var det også tilfældet her, før familien var klar til at tage med til Nibe. Med en barndom og opvækst i Aalborg, var Nibe ikke fremmed for hende. At blive modtaget i byen har kun været en god oplevelse, pointerer Anna, byen har en størrelse som gør, at man føler sig velkommen, og Anna har også oplevet at blive budt indenfor i forskellige foreninger hvor hun dermed har haft muligheden for at hilse på, og få noget viden om byen og hvad den består af, og det har været med til at hun føler at hun er landet godt, og at der er sået frø for et fremtidigt samarbejde.  Anna er meget glad for præstegerningen i Nibe - Vokslev Sogne, og i og med at hendes mand også lykkedes med at finde arbejde heroppe, nu som organist i Ansgar Kirke og at børnene trives, er en vigtig faktor for at familien nu kan sige, at det var den helt rigtige beslutning der blev taget tilbage til 2021.  

Arbejdet som sognepræst og provst
I Annas embede som hhv. provst og sognepræst er tidsfordelingen skitseret på papiret med halvdelen til hvert område, men også her må der af og til jongleres lidt med fordeling af tiden for at tilpasse det bedst muligt i situationen.  Arbejdet som provst omfatter ledelse af de øvrige præster i provstiet, og arbejdet som sygehusprovst hører med. Samtidig er det også hendes arbejde at være med i vurderingen af hvordan pengene anvendes og fordeles. Vælger man forskønnelse af kirkegårdene, eller vælger man at bruge pengene på socialt arbejde? For provsten handler det om både ledelse, økonomi og jura.

Ligeledes ønsker provsten ”at tale folkekirken op”, blandt andet ved at skrive om det i medierne. Der er en generel forståelse af, at folkekirken ikke bruges nok, men i Aalborg Stift kan man glæde sig over, at kirkerne er velbesøgte og medlemsprocenten høj. Det betyder dog ikke, at der ikke fortsat skal arbejdes med at komme bredere ud, og i eget provsti vurderes det i et samarbejde på tværs, hvilken vej vi gerne vil gå for at møde folks behov, oplyser Anna Døssing Gunnertoft.

Det gøres blandt andet med tiltag, der forsøger at åbne kirken mere bredt og tale til forskellige typer mennesker og aldersgrupper, herunder er der børnevenlige temaer som f.eks. til fastelavn og Halloween, og der arbejdes også med at rytmisk musik skal indgå i kirkelige sammenhænge af og til f.eks. til meditationsgudstjenester, men overordnet gælder det, at alle skal føle sig velkomne i kirken, uanset om det er til en klassisk højmesse om søndagen, eller det er til et af de nyere tiltag, fastslår Anna Døssing Gunnertoft.
Men hovedopgaven må man aldrig være i tvivl om. Både som provst og som sognepræst handler det om: ”At forkynde håb ind i folks liv”, pointerer Anna.

Som sognepræst har man de kendte opgaver som gudstjeneste, dåb, vielser, begravelser og bisættelser at tage hånd om, og det forsøges så vidt muligt, at disse placeres efter den eksisterende vagtplan for de tre sognepræster i Nibe-Vokslev. Men der hvor vi har fulgt en person gennem et sygeforløb eller en familie ved dåb, konfirmation og bryllup, kan den enkelte eller dennes familie have et ønske om, at samme præst skal forestå bisættelsen eller begravelsen eller en anden kirkelig handling, og så forsøger vi jo naturligvis at imødekomme det, forklarer Anna. Men det er som udgangspunkt ikke, hvem præsten er til at forestå den kirkelige handling, der er det afgørende.  Alle præster i sognet er både uddannet til og har en empatisk tilgang og forståelse for at udføre alle opgaver, og Anna glæder sig meget over det gode samarbejde der er præsterne imellem.

En balancegang at tilgodese det hele
Anna er selv ud af en præstefamilie, og har ovenikøbet den glæde i dag, at hendes far, efter at være blevet alene, valgte at flytte til Nibe for at være tæt ved familien, og trods det at hendes far har nået en høj alder, møder han op hver morgen i præstegården, for at gå en tur med familiens lille hund - ”provstehunden” som han kalder den. På turen rundt i byen møder han mange af byens borgere og får sig en lille snak, så også han er faldet fantastisk godt til i byen.

Med børn, mand, arbejdet som sygehusprovst, sognepræst og provst - ja, det siger næsten sig selv, så skal der prioriteres tid for at tilgodese alle parter, og med ofte lange dage på job, så er det vigtigt, at der indimellem også holdes arbejdsfri hvor tiden bruges sammen med familien, erkender Anna.

Kort om Anna Døssing Gunnertoft
Som 15-årig mærkede hun kaldet til at blive præst. Hun var opdraget til at Gud gerne vil hjælpe os og have en relation til os, og gribe ind og hjælpe. Vi får en slags vejledning fra Gud og døre vil åbne sig. Det blev tydeligt for hende en dag hvor hun som ung teenager tvivlede lidt på sig selv; da mærkede hun det, at ”Gud rørte hende ”, og da blev det klart for hende at det måtte blive hendes vej i livet.

Da Anna i 2004 blev færdig som cand.theol. fra Århus Universitet og efterfølgende blev ordineret som præst samme år, var det ovenikøbet som den hidtil yngste kvindelige præst i Danmark.

Hun blev teologisk projektleder i Hadsten og Randers området indtil hun i 2014 kom til Aalborg i en stilling som stiftskonsulent. Undervejs var der også fundet plads til 1½ år som underviser på lærerseminariet, men i sidste ende var det præstegerningen der tiltalte Anna mest, og derved blev det.

Udover at være uddannet som cand.theol. og cand.pæd. har hun ydermere en ph.d.-afhandling på hendes CV omhandlende præsternes forberedelser i konfirmandundervisningen. Her fulgte hun fire hold konfirmander undervejs i processen. Hun afsluttede hendes ph.d. i 2024. Undersøgelser viser, at halvdelen af konfirmanderne rent faktisk har velsignelsen i kirken som en førsteprioritet når de vælger at blive konfirmeret, og hvor det at få en fest og modtage gaver prioriteres sekundært.  / HBS