Landsindsamlingen til Kræftens Bekæmpelse var i år berammet til en flot forårssøndag, og indsamlingen blev derefter i Nibe, - nemlig også flot. 

Nibe er igen på vej op i forhold til de seneste par år med hensyn til indsamlingsresultat til Kræftens Bekæmpelse. – Denne søndag endte resultatet på ca. 69.000 kr., og der skal lyde en varm tak til alle der har bidraget, både med beløb men også til alle indsamlerne. Uden dem var det ikke muligt, siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Nibe lokalforening Tina Rysgaard Vennevold.

Ansvarlig for indsamlingen i Nibe, Jette Holm Jensen oplyser, at indsamlerne har fået mange positive tilkendegivelser på ruterne derude, og at dagen er forløbet i absolut positiv ånd. / HBS