FODBOLD: Serie 1, herrer

Nibe B - Kristrup B: 1-3 (0-0)

Mål for Nibe: Villads Thomsen

Søndag eftermiddag måtte Nibe igen se sig slået på eget græs. Denne gang var det gæsterne fra Kristrup B, der kunne tage de 3 point.

0-0 var stillingen ved pausen, hvor gæsterne var tættest på en scoring godt hjulpet på vej af medvinden. To straffespark og et gevaldigt opdækningskoks afgjorde kampen i anden halvleg. Selvom Villads Thomsen sendte en flot scoring ind for hjemmeholdet, var det altså ikke nok.

Nibe ligger dermed fortsat under nedrykningsstregen, men de har fortsat alle muligheder for at komme på den rigtige side, inden sæsonen slutter.

Træneren udtaler: – Vi bliver overmatchet på viljen i dag. Kristrup er ikke et godt spillede fodboldhold, men de kommer med en power og stor vilje. Vores spil var, efter et par gode kampe, slet ikke på højt nok niveau i dag. Så det var fuldt fortjent, at dem, der ville investere mest, også vandt kampen. Vi må rykke sammen i vores smalle trup, og så håber jeg, at spillerne vil få planlagt den sidste måned med fodbold sådan, at de kan komme til træning og kamp.

Næste kamp er lørdag den 3. oktober kl. 13.00, hvor der er lokalopgør på menuen mod St. Restrup på deres hjemmebane i Frejlev.