
- Onsdag, 6. november 2019
Det var noget af en satsning at få så kendt et navn til Lundby, men via en god dialog med Allan Olsens agent lykkedes det. Kultur- og Forsamlingshuset i Lundby kan huse 125 personer.
Under koncerten var Allan Olsen i god kontakt med publikum, både når det gjaldt oplæsning fra hans bøger, og til sangene, fortæller formand Kirsten Lomborg.
Flere gange sang publikum med, og alle morede sig. Der var åben bar i pausen,- og kun i pausen-, der måtte ikke være 'fulderikker' under selve koncerten.
Da hele underholdningen var slut og alt var pakket sammen, åbnede baren igen, og der blev serveret grillstegte pølser - arrangementet sluttede 'lidt' sent.
Det blev en koncert vi sent vil glemme - den var forrygende god , - både musikalsk og humoristisk, slutter Kirsten Lomborg.