Det er stadig politikernes beslutning, der er afgørende for sommerens festivaler.

Ekspertgruppens anbefalinger, som blev fremlagt fredag, lover ikke godt ift. store arrangementer og dermed også vores festival. Det ser sort ud, og vi kommer i 2021 ikke til at afvikle den Nibe Festival,  som vi kender, lyder fra festivalleder Peter Møller Madsen.

– Så vi be’r om en hurtig afklaring fra politisk side: 

– Vi har allerede ventet alt for længe, men trods det er Nibe Festival endnu ikke aflyst, og vi har gennem måneder arbejdet målrettet på, at der skal gennemføres en Nibe Festival i år, understreger han.

– Vi har nu mere og mere fokus på vores Plan B, som vi håber vi snart kan løfte sløret for.

Og vi skal nok komme videre. Med en politisk aftale om kompensation i tilfælde af aflysning, samt et stort og stærkt momentum inden den her forbandede pandemi, er Nibe Festival ikke truet på eksistensen. Vi kommer stærkt igen, uanset hvad, og ser barnligt meget frem til, at vi i 2022 er tilbage i fuldt festivaludrul, understreger Peter Møller Madsen.

– Sammen med Dansk Live, som organiserer festivaler og koncertarrangører, har vi og Jelling Musikfestival, Heartland, Northside, Copenhell, Tinderbox og Roskilde Festival, appelleret indtrængende til politikerne om en hurtig afklaring, slutter festivallederen.