Godt halvdelen af partoutbilletterne til Nibe Festival 2023 blev solgt ved billetsalgsstarten i sidste uge, og en tredjedel af torsdagsbilletterne røg over disken, da dagsbilletsalget blev sat i gang i søndags.

Startskuddet til Nibe Festival 2023 har været overrumplende og historisk

Gode grunde til den vilde billetsalgsstart
En mindeværdig og succesfuld festival i 2022, The Minds Of 99, som første band på posteren, og en ny dynamisk billetstruktur har formodentligt samlet set fået festivalgæsterne i Nibe til »billetskranken«.
– Det giver masser af ro på og tro på fremtiden. Det er fantastisk, at vores gæster, i en tid hvor inflationen raser, har så meget tillid til os. Dét forpligter jo selvfølgelig også. Vi har kæmpe ambitioner ift. at leve op til den tillid og de forventninger, – udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen

Partout- og dagsbilletter kan fortsat købes på www.nibefestival.dk.

Indflydelse til Nibe-publikummet
De kommende måneder arbejdes der som nævnt på højtryk med at booke et eftertragtet og stærkt program til Nibe 2023.

Via linket https://nibefestival.dk/musikoensker/ kan festivalgæsterne byde ind med deres ønsker til den musikalske del af Nibe Festival.

I løbet af få uger offentliggør Nibe Festival, som i 2023 afvikles i dagene 28. juni – 1. juli, flere navne. Programmet forventes færdiggjort i det tidlige forår, slutter Peter Møller Madsen.