
- Tirsdag, 20. december 2022
- én af meget få sommerkoncerter
Så er det ganske vist. Lukas Graham spiller Nibe 2023. I sensommeren 2019 blev det offentliggjort, at Lukas Graham ville ramme Nibe Festival i 2020.
Sådan skulle det ikke gå pga. pandemien og aflysning af festivalen. Nu sker det så endelig. Lukas Graham spiller Stor Scene 28. juni 2023.
Hit på hit fra Lukas Graham
Efter at Lukas Graham i 2011 lagde to hjemmelavede videoer med numrene »Criminal Minds« og »Drunk In The Morning« på YouTube, så gik det hurtigt. Førstesinglen »Ordinary Things« blev efterfølgende en gigantisk katalysator for det helt store gennembrud.
Herefter er hit på hit leveret, som værdifulde perler på en snor. »Love Someone«, »Mama Said« og perlen over alle perler, nemlig »7 Years«, som blev et gigantisk verdenshit, er gode eksempler på det.
Og det fortsætter...
Det er et højaktuelt Lukas Graham, som spiller Nibe 2023. Efter en sommer i 2022 med» »In A Round« koncerter – som bl.a. samlede 15.000 festglade Lukas fans i Nørresundby, så lukkes der ned for koncerterne i Danmark frem mod de få eksklusive sommerkoncerter, hvor den ene af dem altså er i Skalskoven.