- Onsdag, 28. juni 2023
De frivillige, som Nibe Festival tæller hele 4700 af, er tilbage efter et festivalår i 2022, hvor festivalen, som alle andre festivaler, var udfordret ift. at skaffe frivillige – Vi er nu med igen, og vi står skarpere i organisationen og fællesskabet end nogensinde, siger talsmand Peter Møller Madsen.
– Vi har naturligvis »dyrket« sidste års udfordring med antallet af frivillige på festivalen, og har ageret ud fra det. Bl.a. er vores mange teams gået væsentligt tidligere i gang med bemandingen og har skruet op for en mere personlig kontakt til potentielle frivillige. Det tror vi på, og resultatet er, at »vi er med«, og der er overskud af energi, siger Peter Møller Madsen – og han supplerer:
– Sidste års festival blev jo på alle måder en succes – men det var hårdt for organisationen og os alle at komme igen efter to års corona-aflysninger. Men succesen fra sidste års festival har givet os et fantastisk »spark«, så vi nu allerede for en måned siden kunne melde udsolgt på alle katego-rier af billetter. Succesen blev bl.a. skabt fordi mange frivillige rykkede sammen i bussen, som man siger.
Camp Øst – nu igen
Sidste års transformation af festivalens camp områder viste sig at være en succes, konkluderer Peter Møller Madsen, og vi har i år blot måttet tilrette efter sidste års erfaringer. Camp Øst er kommet for at blive, tør jeg godt sige. Den ligger godt og i god gå-afstand til festivalpladserne. Beliggenheden sikrer, at der er mere ro i Nibe by, og de borgere, der ikke ønsker at være en del af festivalens liv, får mere ro og generes mindre af henkastet affald mv., end tidligere, siger Peter Møller Madsen.
På Camp Øst området rokeres der så efter erfaringer fra sidste år, rundt på Grøn Scene, »Sult«, »Tørst« og aktivitetsområdet »Chill and Champ«.
På samme måde sker der nogle mindre justeringer i området med Blå Scene, som jo også sidste år blev nyindrettet på en række punkter.
Fremtidens festival
Nibe Festivals organisation arbejder allerede frem mod de kommende års festivaler. Og her skal vi have samlet et datagrundlag for en analyse. Her vil vi så komme til at bede vore gæster om at være med til at udvikle fremtidens Nibe Festival. Det sker ved nogle målinger, som vi efter festiva-len beder gæsterne om at medvirke i, så vi kan holde os på forkant med den udvikling, som gæ-sterne ønsker sig, slutter Peter Møller Madsen.
Festival ´23 – mere skarp
Peter Møller Madsen beretter afslutningsvis, at festivalbestyrelsen, festivalkontoret, afdelingerne, de mange teams har arbejdet på at få hele festivalens udtryk til at stå mere skarpt. – Sidste år fik vi f.eks. en bemærkning om, at de mange hjerter, der mange steder hænger i trækronerne, ikke var kommet op. Det skyldtes ganske enkelt, at vi var pressede på at nå alle opgaver. – Men det er dej-ligt, at der lægges mærke til disse ting, for det er vigtigt, at »det hele spiller«. Her kommer også den nye indgangsportal ved Nørregade ind i billedet – opbygget de seneste dage.













