HÅNDBOLD - Pokalturnering Santander Cup

Nibe - Svenstrup: 21-17 (7-10)

Torsdag aften har Nibes 1. hold damer spillet i pokalturneringen Santander Cup på hjemmebane mod Svenstrup.

Træner Annette Jensen fortæller:
Første del af kampen var meget tæt. Vi fulgtes af til der var spillet ca. 20 minutter. af kampen. Til sidst i første halvleg trak Svenstrup fra og kom foran 7-10 ved pausen.

Svenstrup har en dygtig spiller, som vi vidste vi skulle holde øje med. Hun viste sig at have et rigtig godt samspil med deres stregspiller. Vi havde svært ved at dæmme op for deres gode samspil, men efterhånden som kampen skred fremad fik vi styr på vores forsvar, og med fremragende spil af Maria Sondrup i målet spillede vi en rigtig god anden halvleg.

Især vores kontraspil fungerede rigtig godt. Anne Baand og Sarah Jensen spillede rigtig godt angrebsspil, og et rigtig godt samarbejde i forsvaret gjorde at vi fik vendt kampen, og vandt 21-17.

I næste uge tager vi igen mod Svenstrup på hjemmebane; denne gang i en alm. Turneringskamp.