HÅNDBOLD, 3. division, herrer

Nibe HK - Nøvling IF: 29-21 (11-9)

Målscorere for Nibe: Andreas Brunsgaard, Rasmus Skoda og Mads Krogh hver 5 mål, Sebastian Mortensen 4 mål, Frederik Dahl Johansen, Gustav Kalstrup Hess og Anders Møller Droob hver 3 mål, Kris Kristensen 1 mål

Lørdagens kamp mod Nøvling var ekstrem vigtig for os, vi kunne med en sejr kravle op i det store midterfelt, og samtidig tage lidt afstand fra bundstriden. Så derfor er vi også rigtig glade for at drengene vinder en solid og sikker sejr over et rutineret Nøvling mandskab udtaler Ass. træner Morten Dahl Johansen efter kampen.

I kampens første halvleg kommer Nibe hurtigt foran med et par mål, og har et godt greb om kampen gennem hele halvlegen. Nøvling følger godt med holder Nibe fra at rykke afgørende fra, så første halvleg er en meget lige affære og slutter 11-9 til Nibe HK.

I anden halvlegs start rykker Nibe Hk fra Nøvling og er midt i halvlegen foran med 7 mål. Nøvling spiller derfor ud med et offensivt forsvarstræk, Selv om Nibe spiller sig til gode chancer er det godt målmandsspil fra Nøvlings målmand, der gør at Nøvling stadig holder på med 10 minutter igen og kun er bagud med 3 mål. I slutfasen er der dog ingen tvivl om kampens udfald og Nibe vinder en solid sejr på 29-21.

Næste kamp spilles torsdag aften ude mod Vestbjerg.2