Efterårets hvalpetest hos DcH Nibe er blevet afviklet med ni deltagende hvalpe. Alle gjorde det rigtig godt, hvilket bekræftes af Dommer Solveig Nielsens efterfølgende udtalelse om, at det hvalpehold kunne trænerne godt være tilfredse med. Der blev uddelt høje point til alle og kampen om førstepladsen var hård med kun 0,5 pointforskel. Søren Burskov og Karma var bedst på dagen og gik hele vejen og scorede 100 point, hvilket er max point. Nr. 2 Lene Schnorrer og Golden Figthers Kelly også kaldet »Gule«​​ med 99,5 point​. Nr 3 Monica Fuglsang og Andrea​​ med 95,5 point​. Nr. 4 Christian Godsk og Nanna​​ med 93,0 point​. Nr. 5 Lene Rise og Aia​​ med 92,5 point​. Nr. 6 Susanne Sabroe og Frida​​ med 87,0 point​. Nr. 7 Lis Ørbæk Kjær og Liva​​ med 80,2 point​. Nr. 8 Margit Christensen og Bamse​ med 77,5 point​ og nr. 9 Camilla Pedersen og Buddy​​ med 63,0 point.

Solveig Nielsen der i tidernes morgen startede klubben DcH Nibe, har tidligere haft Søren Burskov (Dengang Christensen) som elev. I 1996 deltog han i DM i A klassen med sin hund Bella. Ekvipagen fik oprykning til E klassen og han blev således klubbens første Elitehundefører. Nu knap 25 år senere er han tilbage i »folden«. Han blev dengang uddannet træner, men en træneruddannelse forældes efter 10 år.  Søren har imidlertid indvilget i at tage træneruddannelsen påny og han hilses rigtig meget velkommen tilbage, fortæller Hanne Sten Hansen, bestyrelsesmedlem i klubben.