- onsdag, 8. januar 2020
HÅNDBOLD - Serie 1, damer
Vejgaard - Nibe HK: 22-29 (13-14)
Mål for Nibe: Anne Baand 8 mål, Sofie Klitgaard 5 mål, Christina Bruun 6 mål, Sascha Skak 4 mål, Sarah Jensen og Sarah Bach hver 2 mål, Amalie Adelsen og Astrid Dalum hver 1 mål.
Holdets træner Annette Jensen fortæller her om kampen:
Kampen startede rigtig godt for os. Vi kom hurtigt foran, og vores forsvar fungerede nogenlunde i første halvleg. Angrebsspillet var godt, med blandt andet flere flotte scoringer af Sofie Klitgaard og Christina Bruun. Ea Faurholt stod rigtig godt i målet.
Ved pausen indhentede Vejgaard os, og vi var kun foran 14-13, efter vi havde været foran med fire mål.
Vi startede anden halvleg rigtig godt både i angrebet og vores forsvar hang rigtig godt sammen.
Anne Baand tog for alvor fat i anden halvleg. Hun leverede rigtig godt angrebsspil, med flere flotte scoringer, og assists til sine holdkammerater.
I anden halvleg øgede vi føringen hele tiden. Vi løber en del kontraløb, og det fungerer rigtig godt for os, og vi vinder kampen 29-22.
Desværre er vores målmand Maria Sondrup ude resten af sæsonen, med en skade. Anne Sofie Jensen er også skadet, men heldigvis er Ea Faurholt og Sascha Skak tilbage i klubben, slutter Annette Jensen.