FODBOLD: U15 Piger Liga 1B

Viborg Q – Nibe B: 0-6

Målscorere: Caroline Lykke Jensen 2, Olivia Engelgreen Sørensen 2, Johanne Kjærsgaard Knudsen 1, Julie Skadhauge 1

U15 piger sluttede lørdag sæsonen fint af med en udesejr på 6-0 over Viborg Q og satte dermed en tyk streg under 1. pladsen i Liga 1B med max point og en målscore på 37-1.

Der er sket en kæmpe udvikling på både 1. og 2. holdet siden vi har slået årgang 2006 og 2007 sammen før sommerferien. Ikke kun på Liga 1B med deres oprykning til landets bedste række, men mindst lige så godt af 2. holdet med en oprykning til U15 Liga 2. Stemningen til træningen er helt i top og med et trænerteam der er motiveret og entusiastiske, er det en fornøjelse at opleve de unge mennesker hygge sig på tværs af de to årgange med verdens bedste leg.

Skulle der være nogen interesserede fodboldpiger derude, som kunne tænke sig at være del af U15 pige-kollektivet årgang 2006 og 2007 i Nibe Boldklub, så er man hjertens velkommen – vi kan altid bruge flere spillere, enten om man bare vil hygge sig med fodbolden eller gerne vil prøve sig af på allerhøjeste niveau.