- mandag, 6. marts 2023
HÅNDBOLD – Jyllandsserien, kvinder
Nibe HK – Sæby HK: 26-20 (13-12)
Mål for Nibe: Julie Jensen 10, Julie Stoltz 8, Anne Sofie Jensen, Nadja Batsberg og Astrid Jensen hver 2, Anne Jensen og Freja Andersen hver 1 mål.
Nibe HK’s bedste kvindehold skulle fredag møde Sæby, hvor holdet havde revanche til gode og kunne spille sig på førstepladsen med en 6 måls sejr.
Træner Casper Drensborg: – Vi starter kampen godt og er hele tiden foran med et par stykker. Vi vidste hvad de kom med, og det er et hold, vi ikke må lave for mange fejl mod, da de spiller noget flot kontra bold: Så aftalen er at få de ekstra afleveringer på i angreb og spille chancen større.
Vi er i første halvleg foran med ét og to mål, men så kommer de op igen, og vi får ikke slået noget hul. Til pausen er Nibe foran 13-12 efter en flot første halvleg.
– Vi får talt lidt i pausen om at være skarpe når vi er foran, så vi hele tiden kan udbygge vores forspring. Vi fortsætter i anden halvleg og står meget godt i forsvaret og ellers tager Lærke fra i målet.
Det udvikler sig helt perfekt, og vi ender at slå Sæby med den margin, der er nok til, at vi er bedre indbyrdes end dem. Flot kamp af alle spillere og en sejr, der sender os på 1 pladsen, slutter Nibe-træneren.
Weekenden slutter tilmed fremragende med en Aabybro sejr i Støvring, som gør, at Nibe selv kan afgøre tingene med tre kampe igen.