
- Torsdag, 23. marts 2023
Legendarisk holdleder har lagt navn til den ærefulde titel.
Inden træningskampen mod Aalborg KFUM for nylig uddelte trænerteamet ved Nibe Boldklubs førstehold Saluttens Mindepokal, som for sit virke i 2022 gik til målmand Anders Lund.
Pokalen går til en spiller, som udviser høj træningsmoral, kammeratskab og gør noget ekstra udover selve fodbolden. Dette er Anders i den grad et bevis på. Han har i 2022 kun meldt afbud til to træninger og vi i trænerteamet har ofte joket med, at hvis alle spillere trænede lige så ofte som Anders ville de allerede befinde sig i jyllandsserien nu.
Assistentræner Bjarke Skau udtalte i efteråret: »Jeg har aldrig oplevet så harmonisk og tæt sammenhold i et omklædningsrum. Heller ikke som spiller!« Dette er Anders i høj grad en del af at have skabt med sit altid gode humør og de sjove tiltag han bidrager med. Et stort og fortjent tillykke til dig Anders, din dejlige dreng.