FODBOLD – SERIE 2

St. Restrup IF – Vesterbro IK: 7-0 (3-0)

Målscorer: 1-0: Mike Kristensen, 2-0, 3-0: Patrick Lindberg, 4-0: Malthe Lund, 5-0: Patrick Lindberg, 6-0: Mikkel Frimor Holm Jensen, 7-0: Mike Kristensen.

Efter planen skulle St. Restrup IF have spillet mod Vesterbro IK på udebane, men da Vesterbro IK’s hjemmebane i Vadum stod under vand tilbød de at spille kampen i Frejlev i stedet frem for at udsætte opgøret til en ny, og ukendt, dato. Dette tilbud tog St. Restrup IF i mod, hvorfor kampens dommer kunne fløjte opgøret op på Frejlev Stadion.

St. Restrup IF startede kampen som lyn og torden, og satte sig på opgøret fra første dommerfløjt. Efter 8 minutters spil blev St. Restrup IF, korrekt, tilkendt straffespark. Dette eksekverede Mike Kristensen sikkert til en 1-0 føring. Få minutter senere udbyggede St. Restrup IF føringen da Mikkel Frimor Holm Jensen fandt en fri St. Restrup-topscorer Patrick Lindberg, der scorede til 2-0. Efter 15 minutters spil blev det 3-0, da Johan Tarp Pedersen fandt Patrick Lindberg, der igen scorede – denne gang til 3-0. Dette var også tillingen ved pausen.

Anden halvleg var 10 minutter gammel, da St. Restrup IF blev tilkendt kampens andet straffespark. Denne gang var det Malthe Lund, der eksekverede ganske sikkert til 4-0. Fem minutter senere fandt Anders Holt en fremadstormende Patrick Lindberg, der kunne score sit tredje mål i opgøret til 5-0. Hattrick af Patrick Lindberg! Efter 65 minutters spil blev det 6-0, da Mikkel Frimor Holm Jensen kontrolleret sendte bolden i mål til 6-0. I det 75. minut blev St. Restrup IF tilkendt endnu et straffespark – det tredje i opgøret. Denne gang var det atter Mike Kristensen, der stod for at sparke dette. Denne gang lige så sikkert som hans første i opgøret, og dermed strøg bolden i mål til 7-0. Dette blev også kampens resultat.

St. Restrup IF vandt stort på hjemmebanen i Frejlev, da de besejrede Vesterbro IK med hele 7-0 efter en god anden halvleg med 4-1 over Aalborg Freja. I billedet er det St. Restrup IF’s Mads Seerup Hansen der fører bolden fremad banen.